Psykomotoriske terapeuter har en 3,5 årig sundhedsfaglig professionsbachelor på linje med for eksempel fysioterapeut og sygeplejerske. Særligt for faggruppen er en grundopfattelse af, at kroppen og psyken hænger sammen.
Den psykomotoriske terapi kan beskrives som en blidere form for massage uden på tøjet. Du har altid tøj på under en psykomotorisk behandling.
Man kan sige at psykomotorisk terapi er en form for massage af nervesystemet. Behandlingen er blid og nærværende og skal aldrig føles ubehagelig eller smertefuld. Der kan i terapien laves små lette fysiske øvelser, der skaber større kontakt og viden om krop og sind. Der vil desuden være samtale hvor vi sammen går på opdagelse i ressourcer og styrker.
Hos en psykomotorisk terapeut er det enkelte menneske i centrum – ikke en diagnose eller sygdom. Behandlingen tager udgangspunkt i de ressourcer og muligheder den enkelte har til rådighed, og vi hjælper vores klienter og patienter, så de bliver bedre til at:
Psykomotorisk terapi er derfor en oplagt behandlingsform ved varige smerter, stress, angst og depression, søvnbesvær. Som psykomotorisk terapeut varetager jeg desuden konsulentopgaver, undervisning i motion og bevægelse, samt fødselsforberedelse og efterfødsels kurser. På uddannelsen får jeg en bred viden om psykologi, anatomi, fysiologi, desuden dykker vi ned i emner som barnets udvikling og sanseintegration, ergonomi, demens, psykiatri, fødsel og fysisk træning samt meget mere.
Yin er en yogaform der skaber ro i krop og sind. Vi bliver længe i strækkene og får arbejdet kroppen godt igennem . Yin stillingerne er lavet ud fra filosofien om medianbaner og søger at påvirke disse til mere flow i kroppen. Uanset om du er ny i yoga eller om du har trænet i årevis, kan du få glæde af Yin holdet. Da den enkelte stilling har flere variationer. Der vil blive brugt props så du bliver støttet i dine stillinger.
Min yoga er inspireret af flere yogaformer jeg mixer til et roligt flow. Sådan at vi får arbejdet kroppen skønt igennem. Jeg viser øvelserne, vejleder verbalt og laver hands on rettelser hvis du ønsker dette. Alt i et trygt tempo således at alle er med på det niveau de kan, men samtidigt udvikler sig og styrker deres praksis.
I 2023 afsluttede jeg min drømmeuddannelse og Bachelor som psykomotorisk terapeut. En uddannelse med et holistisk fokus, masser af hands on, dybdegående viden indenfor blandt andet træning, anatomi og fysiologi.
Mit undervisningseventyr startede i 2018, da jeg under min uddannelse til yogaunderviser startede med at undervise en gang om ugen. Yogauddannelsen var inden for Ashtanga yoga, med viden om graviditets-, hensyntagende- og Forrest-yoga. Siden har jeg suppleret med en yin yoga uddannelse.