Nina's Yogashala

YOGA
(LOF Hold)


Vi vil på dette hold træne forskellige yoga-stilarter og forme, ved at variere stilarterne får du det bedste ud af din yogapraksis.
Vi træner balance, styrke og ro, med fokus på dine ressourcer. Din krop vil blive styrket og være bedre rustet til dagligdagen.
Vi vil gennemgå vejrtrækningsteknikker og afspændingsøvelser du kan anvende efter behov i det daglige. Vi arbejder grundigt ind i øvelserne og prøver lidt af de sjove stillinger af. Der vil stadig være graduering af øvelserne, så du kan regulere efter din krops behov på dagen.
Du vil blive inviteret til at lære din krops kunnen bedre at kende. Samtidig med at du får sved på panden og ro i hovedet. For vi slutter selvfølgelig af med afspænding.
Kom i tøj du kan bevæge dig i. Måtter og andet udstyr kan lånes, eller købes her. Men du må også gerne medbringe din egen måtte og det udstyr du plejer at anvende.

Psykomotorisk træning

EFTER AFTALE


PMT-TRÆNING

Gennem psykomotorisk træning skaber du øget bevidsthed om din egen krops og psykes styrke


Psykomotorisk Træning.
Psykomotorisk træning består overordnet af tre aspekter:


1. Fysisk træning
Psykomotorisk træning handler om at øge konditionen, bevægeligheden, evnen til koordination samt at styrke musklerne.

2. Øget bevidsthed om egne fysiske/psykiske ressourcer
Som del af den Psykomotoriske træning bliver du guidet i at mærke din egen krop, under øvelserne. Du trænes også i at være bevidst på et psykisk niveau: Hvordan ændrer humøret sig f.eks. når pulsen kommer op?

3. Socialt
Træningen inkluderer også et socialt aspekt, der bliver trænet sammen og i mindre grupper

PMT-træning er både for kvinder og herrer.